I et børnevenligt område i Hillerød skaber denne etplansvilla perfekte rammer til, at jeres familieliv kan tage form. Lyset strømmer ind og sikrer en indbydende stemning, når I skal indrette jer i tre værelser, et køkken-alrum og en hyggelig stue. Trumfkortet er bonuskvadratmeterne i den helårsanvendelige udestue, der forlænger opholdsmiljøerne ud over boligarealet og garanterer en naturlig overgang til den solrige have.
Adressen bringer jer til en lukket vej i et trygt og roligt villakvarter. Centrum af byen er kun en cykeltur væk, hvor alt fra besøg på Frederiksborg Slot til shoppingture i SlotsArkaderne venter jer. Også indkøbsmuligheder befinder sig i nærheden, og så bliver I glade for den korte afstand til institutioner og flere skoler, der alle er så tæt på, at det ikke kan svare sig at tage bilen.
Tilbage på matriklen toner ejendommen frem som en gulstensvilla med lysegrå detaljer. Bemærk desuden at alle ydervæggene er blevet hulmursisoleret i 2020. Bilen holder i carporten, hvis tag strækker sig videre og sørger for overdække ved indgangspartiet.
Når I træder ind i entréen er det tydeligt, at den er blevet opdateret i 2018 med skabe og belysning fra spots. Herfra tilgår I både gæstetoilettet og køkken-alrummet. Sidstnævnte giver god plads til madlavningen med granitbordplade og elementer fra Hanstholm Køkken. Netop køkken-alrummet fungerer som samlingspunktet i boligen og leder jer til to af de tre værelser, dagligstuen og den flotte udestue.
Rundturen afsluttes i det sidste værelse, hvor det istandsatte badeværelse fra 2019 er tilknyttet. Afdelingen er oplagt som enten forældresoveværelse eller som et fælles walk-in-closet for familien, da baderummet foruden de elegante, grebsfrie fronter og den murede bruseniche også rummer plads til vaskefaciliteterne.
Ude skinner solen på plænen og fliseterrassen, og de grønne fingre får frit spil i drivhuset.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her