Klassisk murstensvilla i det eftertragtede Horsemose kvarter, tæt på skov og by - her kan du nyde både naturens fred og ro og de mange fordele, der er ved at bo bynært.
Huset ligger på den lukkede Tokkekøbvej, tæt på skole og fritidsaktiviteter og med mindre end 300 meter til skoven, perfekt til gå- og løbeture i det grønne. Samtidig har I under fem minutters gang til hjertet af Allerød by, offentlig transport samt den hyggelige bymidte med specialbutikker og indkøb.
Huset er en klassisk murstensvilla fra 1961, der siden sælgers overtagelse tilbage i 2005, har gennemgået en lang række forbedringer og renoveringer. Boligen med dens ideelle grundplan er klar til den både store og lille familie , med masser af gode muligheder for at sætte eget præg på jeres nye hjem.
Villaen byder blandt andet på nyere yderdøre og vinduer over hele linjen (minus i kælderen) samt et nyt IKEA-køkken fra 2019 og et nyere badeværelse. Husets 1. sal med tre hyggelige, regulære værelser og en rummelig opholdsstue fungerer perfekt som børne og ungdomsafdeling. Her er endog gulvvarme, så man ikke skal bekymre sig om kolde "fusser".
I stueetagen finder I yderligere et værelse, som er ideelt at anvende som forældresoveværelse. Her på den lyse etage leder det rummelige, åbne gangareal også ind til badeværelset og et praktisk bryggers med de fornødne integrerede hårde hvidevarer.
Det store, åbne køkken-alrum er husets hjerterum med mange hyggelige zoner, og herfra kan I frit begive jer ud på den hyggelige overdækkede terrasse, hvor I kan nyde mange dejlige sommerdage.
Alt i alt et fantastisk hjem for hele familien, der ønsker at få alle de fordele der er ved at bo tæt på både natur og by.
Du er altid velkommen til at ringe til os på tlf. 4516 1200 eller sende en mail hvis du har spørgsmål. Du har også mulighed for at deltage i et af vores åbent hus arrangementer.
Går du i salgstanker er du naturligvis også velkommen til at kontakte os, for en aftale om en uforpligtende og gratis salgsvurdering.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her