Velkommen til Lathyrusvej 16, en rummelig og indbydende familievilla bygget i 1962 og løbende opdateret og renoveret, således, at villaen i dag står fuldkommen indflytningsklar, helt i tråd med nutidens krav til den moderne og lækkert indrettet bolig. Her er et gennemgående lyst og stilrent udtryk med fokus på den gode pladsfordeling. Planløsningen byder på spændende muligheder for etablering af op til hele fem soveværelser, der stadig vil efterlade plads til gode, åbne og rummelige fællesarealer.
Villaen byder indenfor i en lys og møblerbar entré med indbygget skab og videre adgang til husets store køkken-alrum, der spænder over 12 meter, svarende til hele husets længde. Her er køkkenet stilrent indrettet med hvide skabselementer med grebsløse fronter, toppet i en flot kontrast af mørke bordplader, der matcher køkkenets kvalitetshvidevarer.Fra alrummet er der åben trappe til førstesalen, hvilket lader lysindfaldene flyde frit mellem de to etager. Stuen er indrettet med brændeovn og har direkte udgang til en skøn udestue, der skaber glidende overgang mellem ude og inde. Stueetagen byder desuden på husets ene badeværelse, et værelse og et praktisk indrettet bryggers med egen indgang. I stuen er der oplagt mulighed for at etablere et ekstra værelse.
På husets førstesal træder I fra den åbne trappe op på en stor repos, der fint fungerer som ekstra stue. Her er der, ligesom tilfældet er i stuen i underetagen, endnu en oplagt mulighed for at etablere et ekstra værelse. Fra reposen er der udgang til en skøn, overdækket altan med en smuk udsigt over et stort, rekreativt område, som grunden grænser op til, og som fører direkte videre til skovbrynet få minutters gang fra huset.På førstesalen ligger også husets andet badeværelse og to store og indretningsvenlige værelser
Haven er særligt velholdt og flot anlagt med højbede, terrasser og hyggekroge. Her er smuk, varierende beplantning og skønne omgivelser for både lege- og haveglade børn og voksne. Beliggenheden er yderst attraktiv for børnefamilien. Her er ganske kort gåafstand til Søndersøskolen, daginstitution og fantastiske naturoplevelser i både skov og ved sø.
Søger du og din familie en den perfekte bolig, med plads til alle?
Ring til os og få en fremvisning i dag
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.