Leder I efter en landlig og rummelig ejendom, så kom til Smedevej 4. Her får I både en dejlig villa, en tilstødende bygning og et anneks, som kan udlejes. Hertil kommer en stor lagerbygning, en hyggelig terrasse og en skøn have - og så strækker udsigten sig ud over markerne helt til havet.
Villaen præsenterer sig med et indbydende køkken-alrum. Det lyse køkken er fra 2012, hvor der samtidig blev lagt nyt plankegulv i stueetagen. Rummet strækker sig ud i en dejlig stue, som har udgang til terrassen. Videre byder villaen på fire værelser, et i stueetagen og tre på førstesalen med plankegulve fra 2020. Der er badeværelser på begge etager samt et bryggers i stueplan, og så har boligen centralstøvsuger.
Ejendommens tilstødende bygning rummer et køkken, et badeværelse og tre disponible rum samt et fyrrum, og på førstesalen får I her yderligere to værelser. Det giver meget fleksible indretningsmuligheder, ligesom I også får et stort anneks, som er oplagt til udlejning med to værelser, et køkken, et badeværelse og en dejlig stue samt plads til vaskefaciliteter.
Udenfor kan I nyde livet på den flotte træterrasse, som er tilføjet i 2016, eller lige nedenfor på gårdspladsens fliseterrasse, som er anlagt i 2017. Omkranset af bygningerne får I her et hyggeligt opholdsmiljø med læ. Haven strækker sig langt, men er nem at holde, og den står med smukke, ældre æbletræer og delikate, bornholmske kirsebær. Hertil kommer ejendommens lagerbygning, som giver rigeligt plads til projekter.
I er beliggende i rolige omgivelser med marker omkring jer og udsigt til havet ud for Saltuna. Det giver en idyllisk placering, hvor I samtidig er placeret tæt på Østerlars, som byder på skole, daginstitutioner og indkøbsmuligheder. Landsbyen har et aktivt miljø, og ønsker I mere byliv, kommer I let til både Gudhjem, Rønne, Nexø og Allinge.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.