For enden af en blind vej i Fjenneslev, i rolige omgivelser ligger denne villa. I Fjenneslev, er der masser af ting at tage sig til. Der er bl.a. beachvolleybane, store grønne områder med legepladser og en sund idrætsforening, hvor der er mange muligheder for valg af sport. Fra villaen er der ca. 10 min. i bil til både Sorø og Ringsted. Fra Ringsted Station, er der rigtig gode togforbindelser.
Villaen er opført i år 1900, bygget i mursten og har i dag et rødt tegltag. Opvarmning af villaen sker via naturgas. Af gode detaljer ved ejendommen kan bl.a. nævnes, god beliggenhed, mange bolig kvm., pæn stand, god udhus bygning, tæt på offentlig transport.
Villaen er i 1½ plan og indeholder: Stor og rummelig entré med god plads. Herfra er der indgang til villaens 1. badeværelse. Videre fra entréen kommer man ind i køkken/-alrummet. Her kan familien rigtig samles. Køkkenet er i hvide elementer og med god bordplads. Via åben forbindelse kommer man ind i stuen. Stuen er i 2 "zoner". Der er en spiseafdeling og en "slap af" afdeling. Stuen vender mod syd/vest og har et skønt lysindfald. Yderligere er der i stueplan en trappe til 1. sal samt et disponibelt rum.
På 1. sal er der et repos/gang, 3 gode store værelser, et disponibelt rum samt et badeværelse med bruseniche.
Haven er pæn og velholdt, og nem af gå til.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.