Syd for Sorø, med gåafstand til Kongskilde Friluftsgaard, fiske- og badesøen Tystrup Sø, store naturskønne skovområder og golfbanen, finder man denne dejlige villa. Fra ejendommen er der ca. 10 minutters kørsel indtil Sorø bymidte, hvor du finder alt hvad man skal bruge: Skoler, daginstitutioner, flere indkøbsmuligheder, togstation med halvtimesdrift mod København og Jylland, Akademiet med den skønne akademihave og meget mere. Skal du benytte off. transport såsom bussen, så er der busstoppested 50 m. fra ejendommen.
Villaen er bygget i 1877 i mursten og står idag med ståltag. Opvarmning af villaen sker via pilleovn placeret i stuen, og der er supplerende varme i form af elovne og kulde-/varmepumpe fra 2016. Af gode detaljer ved ejendommen skal bl.a. nævnes det åbne køkken, 2 store værelser, dejlig stor gårdsplads, lukket hyggelig have.
Villaen er i 1 plan og indeholder: Stor entré med 2 indgange, 2 gode store værelser - det ene med udgang til terrasse og haven, lille disponibelt rum, et lille trin ned og så kommer man ind i køkkenet, som er i hvide elementer, og veldisponeret. I åben forbindelse ligger stuen, hvor der er plads til både sofaarragement og spiseafdeling. Det er ligeledes her pilleovnen står, der fordeler god varme rundt i huset. Badeværelse med vaskesøjle og bruseniche.
Fra huset er der 2 udgange til terrassen og haven.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her