På den absolut sidste vej i "Søkvarteret" i Sorø ligger denne fuldstændig unikke ejendom. Ejendommen ligger i 1 række til Tuel Sø, med direkte adgang til søen. Der er fra flere af ejendommens terrasser en fantastisk udsigt, ikke kun udover søen men også over ens egen grund. Grunden måler hele 5.744 kvm. Der er fra ejendommen gå og cykelafstand til både skole og flere forskellige indkøbsmuligheder.
Villaen er bygget i år 1900 i mursten og har på hovedhuset både tagpap med stor hældning samt tegl. Opvarmning af villaen sker via nyere luft til vand varmesystem, og derudover kan der suppleres med brændeovn. Der er så mange gode detaljer ved ejendommen at det er svært at liste dem alle op. Men hvis man skal nævne noget, så er det stilen, beliggenheden, standen og det eksklusive element i boligen, stor og uforstyrret grund, og selvfølgelig at der er en "bolig 2". Derudover skal det nævnes at huset og haven er renoveret med kvalitetsmaterialer de sidste 3 år.
Villaen indeholder: Entré og veldisponeret bryggers med installationer til hårde hvidevarer. Garderobegang I stueplan er der 2 gode værelser begge med indbyggede skabe samt egen udgang. Stort badeværelse som er med både kar og bruseniche. Dejlig stort åbent køkken/-alrum med god spiseplads som har udsigt til søen, eksklusivt vinkøleskab og en dejlig brændeovn. I åben forbindelse er stuen. Stuen har totalt blottede loftbjælker og loft helt til top. Stuen er derudover dejlig rummelig, har skøn udsigt og udgang til terrasser.
På 1. sal er der en stue og et værelse. Der er et skønt kig ned i stuen og udgang til altan/terrasse.
Mellem de 2 boliger der der en overdækket og lukket gårdhave.
I bolig 2 er der et pænt køkken, stue, soveværelse samt et badeværelse.
Grunden er som skrevet 5.744 kvm. stor hvor noget af det er belagt med fliser og der er lavet en god indkørsel og vendeplads. Derudover er der flere skønne terrasser og en have som er særdeles indbydende.
En så speciel ejendom at der ikke findes noget andet magen til!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.