I et børnevenligt område tæt på Slagelse centrum står denne nydelige villa klar til at byde en ny familie velkommen. Hjemmet fordeler sig over et køkken, to stuer, tre værelser, et nyere badeværelse samt et bryggers. Udenfor venter en dejlig have med en solrig terrasse. Velkommen til.
Med adresse på Jasminvej 48 bosætter I jer ideelt som børnefamilie med dagtilbud, Nymarkskolen, idrætshallen og boldbaner samt flere legepladser og indkøbsmuligheder inden for halvanden kilometer. I kan også hurtigt cykle til centrum og stationen, og endelig møder I motorvejen efter fem minutter bag rattet.
Ejendommen fra 1962 præsenterer sig med en lys facade, hvide vinduer og døre samt et sort tag fra 2020 med solceller.
Rundturen indenfor starter i de to stuer, der ligger i forskudte plan, hvilket medvirker til en luftig og behagelig rumfornemmelse. Her kan I indrette et langbord og et sofaarrangement, så I får glimrende rammer til at samle familie og venner til middage, sjove spilaftener og hyggelige stunder. Tilstødende ligger køkkenet, der er opsat på to sider, og her er der plads til forberedelse af både madpakker og måltider. Videre kommer tre regulære værelser, der alle er udstyret med faste skabe. Det nyere badeværelse har gulvvarme, væghængt toilet og en glasafskærmet bruseniche.
Glæd jer til den solrige terrasse, som vender fordelagtigt mod syd. Her er der god plads til sommerens sammenkomster og grillhygge, ligesom børnene har en åben plæne til leg og boldspil.
Lyder det som noget for jer? Ring allerede i dag og hør mere.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.