Villa til istandsættelse i landsbyen Niløse, og med under 10 min til Dianalund
Omkring tre kilometer nord fra Dianalund i den lille hyggelige landsby Niløse med hyggeligt gadekær, får I nu muligheden for at istandsætte denne villa beliggende på en 1.127 kvm stor grund, der har en naturskøn beliggenhed ud til kuperede marklandskaber med højt til himlen og udsigt til Åmosens ’bjerge’.
Ikke alene den gode beliggenhed i Niløse såvel som den centrale placering på Sjælland gør det nemt for pendlere at nå Slagelse, Ringsted, Roskilde, Holbæk ligesom København kan nås på omkring en time bag rattet.
I Dianalund finder I skole, pasningsmuligheder, indkøbsmuligheder samt Dianalund Centret med mange butikker under ét tag. Dertil kommer en aktiv idrætsforening, skaterpark og andre rekreative områder. I Niløse har I ligeledes et aktivt foreningsliv, hvor I blandt andet kan leje gymnastiksal til badminton ligesom den gl. skole afholder diverse arrangementer, fællesspisning m.m.
Boligen trænger til en kærlig hånd og istandsættelse, så her kan du få det som du ønsker.
I stueplan har I et rummeligt badeværelse med bruser, et ældre landkøkken med et viktualierum og den hyggelige stue med brændeovn, samt plads til både spisebordsarrangement såvel som sofagruppe. Stueplan byder endvidere på et rummeligt værelse.På førstesalen finder I et stort disponibelt rum, hvor ovenlysvinduer sørger for et godt lysindfald mens I her ligeledes får adgang til endnu et rummeligt værelse.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Brian Rud Sørensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse