En sjælden gang i mellem ser man et hus hvor alt går op i en højere enhed, hvor man har den her helt rigtige mavefornemmelse. Dette store dejlige hus på Leandersvej er lige præcist sådan et hus - lyst, stort, høj kvalitet, velholdt, atmosfærefyldt, lækkert og med en fornemmelse af, at her vil man rigtigt gerne bo. Huset er opført i 1976 i rød/brune sten, cementtagsten og opvarmning med naturgasfyr.
Villaen er beliggende i eftertragtet udstykning i nærheden af skole, sportshal og indkøbstorv. Dianalund er beliggende ca. 12 km nord for Sorø og ca. 10 min. kørsel til motorvejsforbindelse. Endvidere er der fra Dianalund timedrift med tog mod København. Af gode detaljer kan bl.a. nævnes: 203 kvm bolig, rummelig have, stor lys udestue, 6 værelser og god stand.
Villaen indeholder: Stor lys entré med adgang til toilet. Dejligt bryggers med lyse klinker og god skabsplads. Pænt køkken med spiseplads og adgang til stue og bryggers. Dejlig rummelig stue med udgang til fantastisk udestue med pejs, 3 gode værelser med skabsplads samt badeværelse med badekar og bruseniche. 1. salen indeholder: repos, stort værelse/stue med udgang til balkon samt 2 gode børneværelser. Endvidere carport med skur.
Alt i alt, den perfekte bolig for rigtig mange familier.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.