Yderst velholdt og skøn villa beliggende i fredeligt og roligt område for enden af en lukket vej. Villaen er bygget i gode materialer, og det er tydeligt at der er passet godt på tingene. Fra ejendommen er der kort afstand til skole, sportshal, indkøbstorv, bibliotek, lægecenter samt Dianalund Bypark, der er et stort rekreativt grønt område. Fra stationen i Dianalund kører lokalbanen til Tølløse, hvorfra der kan opnåes forbindelse til København eller andet steds. Er du i bil, er der kun 15 km til den nærmeste motorvejsforbindelse.
Villaen er bygget i 2006 i mursten og fremstår sundt og velholdt, og med sort sadeltag. Opvarmning af villaen sker via naturgas, og fordeles via vandbåren gulvvarme. Af gode detaljer ved ejendommen skal bl.a. nævnes, den flotte stand, loft til kip i køkken alrum og stue, dejlig integreret carport som giver adgang direkte til bryggers samt nem have og terrasse mod syd/vest så man har sol hele dagen. Generelt bare en rigtig god indretning og dejligt lyst hus.
Villaen der er i 1 plan, har en rigtig god planløsning og indeholder: Lys entré med plads til at komme af med sit overtøj, samt bryggers med vask og skabsplads. Fyret og vandvarmeren er placeret i bryggerset. Stort, åbent, lyst køkken/- alrum med loft til kip, udgang til terrassen mod syd og god spiseplads. Køkkenet er i lyse elementer. Stue med parketgulv samt et godt lysindfald og 2 udgange til terrassen. Forældresoveværelse med indbyggede skabe og eget badeværelse med bruseniche. Børneafdeling med 2 gode store værelser samt et tilhørende badeværelse ligeledes med bruseniche. Sidst men ikke mindst er der fra køkkenet indgang til et kontor/børneværelse. Alle skabe i køkken, bryggers, bad samt garderobeskabe er af mærket Svane.
Dette er et rigtigt dejligt hus i høj kvalitet og et hus som der er passet på.
Ring gerne og hør nærmere!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.