På en privatvej i det idylliske Assentorp finder du ejendommen her. Her er fredelige omgivelser omkring ejendommen og med en grund på 4795 kvm. er der også god plads til at bolte sig på.
Ejendommen ligger ca. 2 km. fra Stenlille imellem Holbæk og Sorø. I Stenlille findes alle hverdagens fornødenheder. Her findes et godt foreningsliv med gode idrætsfaciliteter samt gode dagligdagsindkøbsmuligheder i Rema1000 og Fakta. Endvidere findes daginstitutioner og folkeskole op til 9. klasse. Yderligere ligger Stenlille tæt på den store naturpark "Åmosen". Skal man pendle er der i Stenlille tog til Slagelse og Tølløse, hvor man kan skifte til øvrige forbindelser. Nærmeste motorvejsforbindelser findes i hhv. Sorø og Holbæk.
Ejendommens stuehus er opført i 1916 og fremstår som en mindre nedlagt landejendom. Her er der i længerne indrettet flere gode rum herunder to gode værksteder hvoraf ét er med søjlelift til hobbymekanikeren samt flere øvrige gode isolerede rum. På 1. salen er desuden indrettet et godt disponibelt rum, der med fordel kan finde flere anvendelsesmuligheder. Derudover findes en god stor lade bygning med kørefastbelægning. Imellem længerne og stuehuset er der anlagt en hyggelig gårdhave, der indbyder til flere gode hyggekroge.
Stuehuset fremstår velholdt og i god stand, her er løbende blevet renoveret med bla. nyt tag, el-installationer, vinduer mm. Huset er opført i røde mursten, taget er fra 2010 og er et solidt eternittag, derudover er huset udstyret med vedligeholdelsesfri plastic vinduer. Indvendigt findes en rummelig planløsning med god plads til den store familie. Heri findes en god entré. Et rummeligt og lyst badeværelse med gulvvarme. I badeværelset er der desuden god plads til vaskefaciliteter og øvrig opbevaring. Dernæst findes der 3 rummelige stuer, hvoraf den ene har udgang til haven. Køkkenet fremstår med god skabsplads og ligger i direkte forbindelse en mindre bagindgang, hvori der også er indrettet skabe.
1. salen byder ligeledes på en god og rummelig indretning her er en stor møblerbar repos samt 2 store værelser, hvoraf det ene kan deles op, således der er 3 separate værelser. Forældresoveværelset har yderligere adgang til et mindre rum, der med fordel kan anvendes som walk-in-closet.
Huset opvarmes økonomisk og billigt via nyere luft/vand varmepumpeanlæg suppleret med solfangeranlæg, der laver varmt brugsvand i de varme måneder. Der er på ejendommen indlagt fibernet således at kontakten til omverden ikke mistes ved at flytte på landet. Alt i alt en ejendom med en masse forskellige anvendelsesmuligheder, her er plads til gårdbutik, liberalt erhverv i længerne, hobbymekaniker eller blot plads til den store familie, der gerne vil på landet.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.