I en landzone lidt syd for Holbæk finder I denne skønne villa, som byder på lyse, velindrettede rum. Ude får I glæde af en solrig have, og så bor I blandt skøn natur samtidig med, at Holbæk Sportsby, alt til hverdagen og motorvejen er let tilgængelige.
Familiens kærkomne samlingssted bliver den aflange stue, som prydes af plankegulvet og det herlige lysindfald fra sprossevinderne samt de franske terrassedøre. Rummet er åbent til køkkenet, hvis hvide fronter gemmer på god skabsplads, og elementerne toppes af en træbordplade. Der er anlagt gulvvarme i køkkenet, som blot mangler at blive tilsluttet, og der er gjort klar til, at det kan føres videre til stuen og badeværelset. Sidstnævnte er desuden moderniseret i cirka 2016.
På førstesalen finder I de to soveværelser, og det ene af disse har tidligere været delt i to - en løsning I kan eftergøre, hvis I ønsker det. Til slut byder huset på et kælderrum, så I kan skabe et dejligt viktualierum.
Haven er helt indhegnet, og mellem 2019-2020 er der opdateret med blandt andet terrasse ud for stuen, hvor grillmiddagene kan afholdes i solskin. Weekendens brunch serveres omvendt på terrassen ud for køkkenet, mens tiden derudover kan spenderes med afslapning i de brasiliansk vævede hængekøjer eller ved bålpladsen. Den store, murede garage giver plads til mange hobbyprojekter.
I bosætter jer i et område med formidabelt naboskab, der kendetegnes ved at være hjælpsomt, imødekommende og gavmildt. Ganske tæt på har I Kalveå og en sø, og via stisystemer herved kan I slentre under viadukten og til en eng, hvor en idrætsforening afholder skydning. I kommer også nemt til Rørvangsparken, og så står aktiviteterne i kø i Sportsbyen. Holbæk Megacenter, indkøbsmuligheder, skole og dagtilbud nås på cykel, mens bilen fanger motorvejen på under fem minutter.
Bestil en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.