Tag med til Tuse, hvor denne velholdte villa i halvandet plan ligger. Her kan I se frem til gode, store rum, et herligt lysindfald og så får I mulighed for at etablere flere værelser. Haven er nem at holde med fliser om hele huset, så I altid kan følge solens bane.
I bliver en del af en bebyggelse bestående af 60 huse, hvor der i midten er et hyggeligt fællesareal med shelter, bordbænkesæt og gyngestativ. Har I børn, er I nær både skole og idrætshal, som I kan nå til fods. Samme korte afstand får I til indkøbsmuligheder og busstoppested. Det tager omkring et kvarter i bil til Holbæk bymidte, og som bonus er motorvejen let tilgængelig.
I 2016 er taget på garagen og udhuset udskiftet, og samme år har man isat hoveddøre, mens der på første sal er kommet ovenlysvinduer og gavlvinduer. Derudover kan det nævnes, at boligen er filset, og som det eneste hus i bebyggelsen er her en rigtig skorsten.
Indenfor kan I se frem til et fantastisk lysindfald takket være hjørnevinduerne og de andre glaspartier i stuen og alrummet. I midten skaber brændeovnen ekstra varme og stemning, og i det nydelige Tvis-køkken har I direkte udgang til terrassearealet. Vinkelkøkkenet fremstår pænt med hvide elementer og mosaiksten på væggen langs bordpladen. Foruden de gængse hvidevarer, som hører til et køkken, er der også monteret en vaskemaskine. Gulvvarmen fortsætter i det tilstødende badeværelse med Jacuzzi. Første sal udgøres af to rummelige værelser med fritlagte bjælker, og det er heroppe, at I kan opføre flere værelser.
Med 224 m2 fliser på grunden kræver det ikke meget arbejde at passe udeomgivelserne, hvorfor I får mere tid til at slappe af og nyde tilværelsen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her