Leder I efter en indflytningsklar, charmerende bolig med en spændende planløsning? Så skal I se nærmere på denne villa lidt uden for Holbæk, der med sine tre værelser egner sig godt til en børnefamilie. Her kan I forene det bedste af to verdener, nemlig byen og landet, da I får åbne vidder og kort ind til byen. Velkommen til Munkholmvej 206.
Foruden den fine beliggenhed, får I også hurtig adgang til motorvejen, og naturoplevelser er der nok af, da I kommer til at bo tæt på Dragerupskoven med gode cykeltracks samt Holbæk fjord, og boligen ligger samtidig kun ti minutters kørsel fra centrum. I er også nær gode dagtilbud, skoler og handlemuligheder.
Huset har løbende gennemgået en række istandsættelser, senest er begge terrasser blevet slebet og olieret i 2020 sammen med en afslibning af de fleste af stueetagens gulve. I 2018 blev hele tagkonstruktionen skiftet og renoveret, og i 2017 blev oliefyret udskiftet til en luft/vand-varmepumpe, døre og vinduer på nordsiden af huset blev erstattet med energiruder og ovenlysvinduer, og samme år blev badeværelset på første sal også istandsat.
Inde venter en skøn stueetage forsynet med brændeovn og et smukt lysindfald, der falder gennem de store stuer og det flotte køkken-alrum. Det åbne køkken skaber en hyggelig atmosfære, da børnene kan lave lektier ved spisebordet, mens der bliver lavet mad. I finder også et værelse hernede sammen med et nydeligt badeværelse.
På første sal er der to værelser, hvoraf det ene har brændeovn og fritlagte hanebånd som en bemærkelsesværdig detalje. I kan herfra gå ud på tagterrassen med et betagende fjordkig. Slutteligt får I en kælder med to disponible rum. Fra stuen kan I træde ud på endnu en terrasse vendt mod syd.
Vil I se mere?
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.