Det er i Tølløse, at I møder denne herskabelige ejendom, der med sin fleksible indretning med centralstøvsuger, og mulighed for otte soveværelser appellerer den til den store børnefamilie, et bofælleskab eller flere generationer under samme tag.
Huset fra 1925 er opført af Godsforvalter Fleischer, som var godsforvalter på Sophienholm gods ved Maglesøen. Huset fremstår pænt og vedligeholdt, og til matriklen hører en dobbelt garage med direkte indgang til boligen og et separat værelse. Villaens 250 kvadratmeter breder sig over to veldisponerede plan, og dertil kommer 31 kvadratmeter, der har status som kælder.
Stueplanet er med et flot, lyst sildebensparketgulv som går igen i flere rum, og en charmerende, hvælvet dør byder jer velkommen i den smukke hall. De tre stuer en suite er med stuk og fyldningsdøre, mens en stemningsfyldt brændeovn pryder den ene stue. Videre er køkken-alrummet, hvor køkkenet er med hvide fronter, et SMEG-gaskomfur og et skakternet gulv. Her kommer madlavningen til at glide let, mens I underholder husets øvrige beboere ved spisebordet. Etagen afsluttes af et værelse og et vaskerum tilstødende et toilet.
Førstesalen byder på en rummelig repos med tilgang til fire værelser, hvoraf det ene har udgang til en sydøstvendt balkon. Desuden har et andet værelse to døre, hvorfor I snildt kan opsætte en væg og lave et ekstra rum, hvis I får brug for det. Dertil kommer et badeværelse med en bruseniche afskærmet af glasbyggesten og et toilet. Endelig er her to disponible rum.
Kælderen udgør yderligere to disponible rum, hvoraf det ene gør sig perfekt til et værksted. Udenfor får I fornøjelsen af en skøn have, hvor I kan sidde ugeneret på terrassen og suge solens stråler til jer.
Med en central beliggenhed i Tølløse er I tæt ved skoler, institutioner og indkøbsmuligheder, og fra adressen får I bekvem adgang til motorvejen, som fragter jer videre ud i landet. Ejendommen ligger også få 100 meter fra det nye projekt Mostparken få 100, hvor der er planer om både ejer og lejer boliger, i et og flere plan, samt rekreative områder, som helt sikkert vil komme til at forskønne området, når det bliver færdigt.
Book en fremvisning!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.