For enden af en blind vej i Værslev ligger dette hyggelige træhus, hvor I kan mærke fred og ro, mens I spejder ud over de flotte marker. Huset kan anvendes som flexbolig og er indrettet med to værelser, et badeværelse, en stue og et køkken og fremstår indflytningsklart, lyst og lækkert. I træhuset fra 1968 er de store poster allerede klaret, da tag, vinduer og døre er skiftet inden for de seneste år. Dette betyder, at I bekymringsfrit kan overtage boligen, som er billig at varme op.
Lille by på landet
I bosætter jer omgivet af marker i et aktivt, lille lokalmiljø. Borgerforeningen sørger for sociale arrangementer for beboere i alle aldre, og der er et forsamlingshus i byen. Hverdagens tilbud finder I i de nærliggende byer Ubby og Rørby, og bussen stopper midt i byen. Skal I til Kalundborg, er det desuden let at finde herind.
Den hyggelige bolig
Samværet får skønne betingelser inden døre i hjemmet. Vinkelstuen har nemlig en størrelse, som gør det let for jer at placere sofagruppen og spisebordet. Lyset spiller en vigtig rolle, da de sydvendte vinduer sikrer lysindfald fra morgen til aften, og samtidig giver disse vinduer en flot udsigt til den omkringliggende natur. Køkkenet ligger i tæt forbindelse med stuen, og det udnytter pladsen optimalt med elementer på to sider.
De to værelser ligger i forlængelse af hinanden og har indretningsvenlige størrelser. Ved entréen er der et fint badeværelse, og endelig er der et ekstra rum, som tilgås udefra, som kan bruges på mange måder.
Dejlig have
Udenfor har I glæde af en sydvendt have, hvor solen mærkes hele dagen. Der er to dejlige terrasser, farverige stauder samt bærbuske og frugttræer. Afslutningsvis er der en carport, så I aldrig skal ud og skrabe is af vinduerne.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse