Karisma, charme og hygge beskriver perfekt dette indflytningsklare rækkehus med en attraktiv beliggenhed i De 100 Huse i Kalundborg centrum. Herfra er du tæt alt, men har dejligt med ro og egen, solrig have. Alt i alt et velholdt hjem, der er oplagt til førstegangskøberen.
Du bosætter dig i et karakteristisk og stille kvarter, som er meget kendt i byen som de tidligere skibsværftsboliger. Rækkehuset ligger godt i den bagerste række, hvor du ikke generes af støj fra større veje. Samtidig får du cykelafstand til alle byens faciliteter, og så bosætter du dig nær Kalundborg Øst Station og store arbejdspladser som Novo. Elsker du at være ude i naturen, har du heller ikke langt til kysten eller Kloster Skov.
Ejendommens vinduer er fra henholdsvis 2010 og 2017, og senere i 2019 er der lagt et slidstærkt gulv i stue, spisestue og køkken. Badeværelset er desuden istandsat i 2020. Som bonus er den gamle garage og skuret fjernet, og i stedet har man etableret to parkeringspladser bagved.
Allerede udefra fornemmer du den særlige stemning, som kendetegner huset med hvid facade samt røde vinduesrammer og dør. Fra entréen ledes du direkte ind i de to stuer, som præsenterer sig fine med loftroset og en buet hvælving, der opdeler spisestuen og stuen. Her er også en brændeovn, som er skøn at tænde op i, mens du sidder og slapper af med en kop kakao i sofaen. Det velbevarede køkken med mørke træfronter passer ideelt til hjemmets æstetik, og videre møder du et større badeværelse med gulvvarme og rum til vaskefaciliteter under den aflange bordplade. Som det sidste består første sal af to værelser.
Ude kan morgensolen nydes på terrassen, og senere kan du rykke til den bagerste del af haven for at få de sidste solstråler.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.