I et af Kalundborgs historiske og attraktive kvarterer har I nu muligheden for at blive de næste ejere af dette charmerende rækkehus, som er en del af “De 100 Huse.” Her kommer I til at bo i cykelafstand af alle byens faciliteter, og dertil får I en dejlig have. Velkommen til Poulas Alle 12.
Rækkehusbebyggelsen blev opført i 1917, og har siden tilbudt nydelige rammer til hverdagslivet. Huset præsenterer sig i tro stil mod sit oprindelige udtryk med hvidpudset murværk, klassisk tegltag og rødmalet træværk. Bag huset ligger en solrig have med en fliseterrasse, et udhus med værksted og en dobbelt carport fra 2019.
Samme år blev der gennemført en lang række istandsættelser indenfor, der blandt andet inkluderer en ny vandvarmer, badeværelse og toilet samt armaturer, bordplade og hårde hvidevarer i køkkenet, der også fik malet skabslåger. I ovenstående rum bemærker I straks, at den røde farve udefra går igen og danner en nydelig sammenhæng.
Boligens kvadratmeter fordeles over halvandet plan, og i stueplan findes opholdsmiljøet, hvor I nemt får plads til den hyggelige sofagruppe og spisebordet. Her ligger også det tosidede køkken, som har adgang til et bryggers og videre til et disponibelt rum, samt det adskilte bad og toilet, der begge har et flot terrazzogulv.
På førstesalen får I to gode værelser, hvor særligt det ene er stort og lyst med østvendte vinduer, så I beriges med morgensolen. Begge værelser har blivende skabe.
Fra adressen har I nem adgang til indkøb, daginstitutioner og Rynkevangskolen, som ligger lige i nærheden, mens det også er muligt at spadsere til havnen og de grønne områder ved Kærby Å. Til fordel for pendleren er der kun halvanden kilometer til Kalundborg Øst Station.
Er I blevet nysgerrige? Så kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.