På Skjalm Hvidesvej 7 i Kalundborg ligger denne nænsomt moderniserede murermestervilla, der kan bryste sig af at være opført i materialer af høj kvalitet samt have, kig til vandet og en særdeles bynær beliggenhed.
Villaens 184 kvadratmeter er fordelt over halvandet plan, og hertil kommer en anseelig kælder. Boligens hjerte er køkken-alrummet med en dejlig spisesektion, som ligger i delvist åben forbindelse med stuen. Køkkenet er veldisponeret med rigelig skabsplads under den grå bordplade, hvor kogezonen belejligt er vendt mod spisesektionen, så I kan hjælpe børnene med lektierne under madlavningen. Den rummelige stue modtager et generøst lysindfald fra vinduespartierne, og herfra er der udgang til terrassen.
Videre ligger et master bedroom med indbygget garderobeopbevaring og eget badeværelse med flotte, nistrede fliser og muret bruseniche. Etagen fuldendes af endnu et badeværelse i samme stil.
Via trappen føres I til første sal, hvor I møder en møblerbar repos, der åbner op for fire gode værelser, et toilet samt et disponibelt rum. Herfra er der udsigt over kvarterets tagtoppe og kig til Kalundborg Fjord.
Kælderetagen med separat indgang rummer tre disponible rum med mange anvendelsesmuligheder og et praktisk bryggers til håndtering af familiens vasketøj.
Udvendigt venter jer en dejlig have hvis betragtelige græsplæne indbyder til boldspil og leg, og på sommerdage bliver den hævede og ugenerede fliseterrasse det naturlige omdrejningspunkt. På grunden råder I desuden over et skur til opbevaring af haveredskaber og familiens cykler.
Dagligdagen kommer til at glide let, for fra matriklen kan I tilgå Skolen på Herredsåsen, daginstitution og indkøb inden for en radius af godt én kilometer. I bosætter jer desuden i bekvem afstand til såvel Kalundborg Centrum samt til Klosterskoven og det hyggelige område ved havneparken.
Kom og oplev boligen!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.