Er du på udkig efter et lækkert sted at bo tæt på centrum? Så kom og se dette hyggelige byhus, som ligger lige ud til havneparken, godt 100 meter fra vandet. Her får du det perfekte udgangspunkt til at gøre brug af alt det, Kalundborg har at byde på. Charmen er intakt i det skønne byggeri fra 1827, så hvis dit hjerte banker for romantik og flotte moderniseringer, kommer du til at føle dig hjemme her.
Beliggenheden er ganske enkelt fantastisk, for du kommer til at have under en halv kilometer til butiksliv, indkøb, busser og stationen. Der er også nem adgang til fritidstilbud lige fra bibliotek til svømmehal, og så kan du glæde dig til at snøre skoene og gå massevis af ture ved havnemiljøet, der også er oplagt til løberuter.
Gaden har en vidunderlig stemning, der understreges af de fine herregårdssten, som breder sig mellem husmurene. Der er ingen gennemgående trafik, hvilket giver dig rolige rammer, og selve huset tager sig pænt og velholdt ud med skagengul facade.
Huset er i halvandet plan og tæller 58 kvadratmeter boligareal, så der er plads til singlen eller et par. Fra I træder ind via hoveddøren, mærker I den lyse og indbydende indretning. Grundplan består primært af opholdsmiljøet, der begynder i den pæne stue, hvor stilen er komplet med fyldningsdør, kig til bjælkerne foroven og sprossevinduer. Det dejlige spisekøkken har vaskemaskine, og tilstødende ligger badeværelset med bruseniche og gulvvarme. Følger I trappen, kommer I op til et soveværelse med loft til kip og udsigt til byens tage.
Glæd jer til at tilbringe solskinstimerne i en herlig gårdhave, der er ideelt orienteret mod vest.
Ring for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.