Her får du en villa med charmen og nostalgien i de solide bygninger fra 1880’erne – sammenkoblet med en renoveret bolig, der passer til den moderne familie.
I den 890 kvm have - med de ældre beplantninger og træer – har du et udhus samt en carport i forlængelse af indkørslen.
Stueplan indeholder 2 værelser og et nyere, rummeligt badeværelse med bruseområde samt vaskefaciliteter. Husets hjerte og samlingspunkt – finder du i det lyse, renoverede køkken-alrum, der ligger i åben forbindelse til den fine opholdsstue med brændeovn. Fra husets hjerte har du direkte udgang til havens syd-vest-vendte træterrasse, hvor eftermiddag- og aftensolen let kan nydes i de lune måneder.
På 1. salen – med loft til kip – kommer du op i familiens fælles aktivitetsrum, stuen, hjemmekontoret – eller hvad I ønsker dette centrale rum skal bruges til. Derudover har du 2 dejlige værelser, hvoraf det ene har direkte udgang til den 22 kvm store syd-øst-vendte træterrasse - med grøn udsigt. Boligen finder du placeret centralt i Svinninge by på en lukket vej, blot et stenkast fra alle byens faciliteter på hovedgaden.
Svinninge by har ca. 2.800 indbyggere og tilbyder alle de faciliteter en familie skal bruge i hverdagen. Her er skole, børnehave, vuggestue, lægehus, station, bager, apotek, sportshal, træningscenter og flere indkøbsmuligheder.
Du har ca. 15 min. kørsel til Holbæk by - og knapt 1 time til København.
Drømmer du om en dejlig, rummelig bolig – centralt i Svinninge? Så ring gerne for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.