På Hovedgaden i Svinninge ligger denne fine villa, som nu kan blive jeres nye hjemmebase. Adressen er fordelagtigt placeret i forhold til stationen, indkøb og byens lokale butikker herunder pizzariaet, bageren og frisøren. I skal også glæde jer til at indrette den lyse og indbydende bolig, der fordeler sig over halvandet plan foruden en kælder.
Rundturen begynder i køkkenet, som har en pæn og tidløs udstråling. Elementerne er opstillet, så I får plads til en spisekrog, der er perfekt til de hurtige morgenmåltider. Den skønne atmosfære fortsætter i stuen med plads til både spisebordet og sofakrogen til afslapning med popcorn og Netflix. Etagen fuldendes af et værelse og et badeværelse, hvilket giver mulighed for en separat forældresektion, da der ovenpå venter yderligere tre værelser. I kælderen er der gode bonuskvadratmeter i form af to disponible rum, et vaskerum, et toilet og et fyrrum. Kælderen har desuden egen indgang.
Haven folder sig ud bag huset, og den har en ganske overskuelig størrelse med en hyggelig terrasse, hvor grillen og havemøblerne får faste pladser, mens græsplænen er perfekt til børnenes badebassin. Fortil er der en garage.
I kommer til at bo centralt i Svinninge nær alle hverdagsbehov, og da der både er skole, pasningstilbud og fritidsaktiviteter tæt på, er beliggenheden ideel for børnefamilien. Der er også gode forbindelser med offentlig transport i byen, så I kan komme til henholdsvis Kalundborg og Holbæk med bus eller tog. Der skal heller ikke tilbagelægges mere end omtrent 850 meter, før I står under trækronerne i Bjerregårdsskoven, hvor der venter masser af naturoplevelser.
Skal nøglerne være jeres? Book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.