Drømmer I om den helt rigtige villa, hvor familielivet kan udspille sig i ro og mag? Så følg med her, for i Kirsebærhaven har vi en unik kvalitetsbolig til salg, der med sin optimale rumfordeling og skønne opholdsarealer utvivlsomt vil imponere jer; hjertelig velkommen til!
Her får I hjemmet, hvor børnene skaber deres barndomsminder – stedet, I kan kalde “hjem, kære hjem”. Med intet mindre end fem soveværelser tør vi godt love jer, at huset er perfekt til den pladskrævende børnefamilie. Boligen er simpelthen så dejlig ude såvel som inde – for udover et lækkert hjem på 230 kvm, får I også en skøn have med havepavillon og flere hyggelige terrasseområder.
Boligen er opført i år 2006 og står derfor helt klar til indflytning. Alle rum fremstår i en kvalitetsbevidst og tidløs stil – og der er tilmed gulvvarme i majoriteten af rummene. Udover hjemmets mange soveværelser får I skønne opholdsarealer; nemlig køkken-alrummet og stuen, der er i direkte og åben forbindelse. Dette skaber en unik atmosfære i hjemmet – og med de store vinduespartier og moderne spots fremstår hjemmet også lyst og lækkert.
Fra stuen har I direkte udgang til terrasserne, hvor det er oplagt at nyde aftensmåltidet eller morgenkaffen under åben himmel – her er simpelthen så dejligt. Hjemmets master bedroom har eget walk-in samt badeværelse en suite, hvorimens det andet badeværelse ligger i forlængelse af bryggerset. På falderebet kan det fremhæves, at der både er et stort værksted samt garage til ejendommen; I kommer slet ikke til at mangle noget.
Med nøglerne til adressen får I ikke kun en kvalitetsbevidst villa i indflytningsklar stand, I får også et herligt nærområde i Gislinge, hvor der ikke er langt til hverdagens fornødenheder. Få hundrede meter fra hoveddøren finder I både skole, daginstitutioner og naturskønne områder, og fra stationen kører lokalbanen mod Holbæk og Nykøbing Sjælland.
Hvis det lyder som noget for jer, så tag et smut forbi adressen – så skal vi nok fremvise jer boligen og området. Velkommen til Kirsebærhaven 17!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.