På Ny Hagestedvej står denne villa og tryllebinder enhver med sin helt særlige charme. Huset er oprindeligt opført i 1958, men siden 2002 og helt frem til 2020 er det tilbygget, gennemrenoveret og moderniseret - hvilket I allerede fornemmer ved første skridt indenfor.
Mellem 2002 - 2005, blev det oprindelige hus første gang blev renoveret og tilbygning stod færdig i 2015, så det i dag råder over 181 suveræne m2. I samme omfang blev huset filtset, der blev lagt flotte herregårdssten i den hyggelige gårdhave, oplagt til grillhygge og havefester, og en overdækket terrasse med spanskinspirerede buer, som tilfører et strejf af sydlandsk charme til udelivet. Imens indbyder den nye, store træterrasse til afslapning og solnedgang, mens annekset med integreret bålsted hurtigt bliver jeres favorit opholdssted når snobrødene skal ristes i skæret af den sidste aftensol.
Udelivets hyggelige stemning fortsætter indenfor, hvor I først og fremmest falder for husets gennemstrømmende lysindfald samt den lette og luftige atmosfære. Her er der også kræset for detaljerne og det er tydeligt, at renoveringen og moderniseringerne er foretaget med øje for stil og design. I vil nemlig opleve et hjem med flotte klinker i bryggerset, et helt unikt badeværelse i stueplan med spartelvægge og naturfliser samt et smukt køkken, hvor de fine blå nuancer på facaderne står i flot harmoni med de lyserøde vægge. Her er i den grad tænkt over hver eneste detalje og der er naturligvis skruet op for den moderne komfort med gulvvarme i stueplan. Foruden køkkenet, bryggerset og badeværelset, så byder etagen på et disponibelt rum, en pragtfuld stue og et værelse med egen indgang, som teenageren sikkert hurtigt vil kaste sin kærlighed på. Slutteligt findes endnu et lækkert badeværelse og tre store soveværelser på 1. salen, som giver rig plads til selv den store familie.
Her får I rammerne for et dejligt hjem, som beliggenheden sætter lige prikken over i’et på. Vi befinder os i rolige omgivelser, hvor naturen strækker sig som nærmeste nabo og bidrager til den skønne atmosfære. Samtidig holder skolebussen 50 meter fra hoveddøren og der er togforbindelser lige ved hånden, som på mindre end ti minutter tager jer direkte ind til hyggelige Holbæk. Endvidere er der nem adgang til motorvejen, hvor du kan være i København på 50 min. og på Sjællands Odde på 40 min.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.