Blot tre kilometer fra Køges summende torv ligger denne ejendom naturskønt placeret med en sublim udsigt over langstrakte marker og golfbanens trimmede plæner. Her får I en snert af stemning fra 1902 hvor det oprindelige stuehus er fra, men i 1998 er der bygget et nyt tvillinghus som meget harmonisk er sammensat med en mellemgang så hele ejendommen fremtræder i en moderne lys og anvendelig stil. Oveni boligens 191 kvadratmeter kommer både et stort værksted og et godt anneks - og med en grund på næsten to hektar venter masser af plads ude såvel som inde. Velkommen til.
Det udvendige malerarbejde, som blev udført i 2017, får på charmerende vis den solgule facade til at lyse op i det grønne landskab. Der hersker således en snert af stemningen fra byggeåret i 1902, mens der indenfor udfolder sig en moderne bolig med blandt andet intelligent belysning fra Philips Hue og et stilrent Kvik-køkken fra 2018.
Netop køkken-alrummet bliver et kærkomment samlingssted i hverdagen, hvor madlavningen forløber legende let takket være smarte løsning såsom en Quooker og to hjørneskabe med LeMans udtrækssystem. Stuen udgør ligeledes en hyggelig base - her synes det lyse plankegulv nemlig at understrege rummeligheden, mens de gulvlange vinduespartier lukker de smukke omgivelser ind fra samtlige verdenshjørner. Det venlige udtryk går igen på badeværelset, som præsenterer sig nydeligt med lyse klinker.
Stueplanet fuldendes af et stort bryggers, et ekstra toilet samt en sydvendt udestue. Førstesalene er derimod allokeret til de tre værelser, hvor franske døre tilbyder et vidunderligt kig til naturens farverige sceneri, samt en stor repos ,der pt anvendes til kontor.
Med et delvist isoleret udhus på hele 160 kvadratmeter og et anneks på 50 kvadratmeter er der rig mulighed for at drive erhverv, indrette hjemmearbejdsplads eller noget helt tredje. Den fredelige beliggenhed lokker desuden rådyr, harer og fasaner frem fra buskadset, hvilket danner grundlag for et dejligt udeliv, som nydes på de mange hyggelige terrasser.
For enden af Husmandsvejen er der etableret en cykelsti, så de mindste kommer sikkert frem til den nærliggende skole. Der er heller ikke langt til Køge By, indkøb, togstation og fritidsaktiviteter, ligesom cyklen hurtigt fragter jer til både skov og strand.
Velkommen!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.