OMRÅDET:
Denne skønne villa fra 1910 er beliggende centralt i Havdrup, i gåafstand til både skole, daginstitutioner, indkøb og stationen.
EJENDOMMEN:
Villaen og de tilhørende udhuse er løbende vedligeholdt og istandsat og bygningerne fremstår både velholdte og med fantastiske muligheder for, at sætte jeres helt eget præg på denne særligt stemningsfulde ejendom. Boligen er gennem årene tilbygget med flere
udhuse, hvilket har skabt fantastiske forhold for eksempelvis den pladskrævende hobby. I hovedhuset fordeler pladsen sig på en skøn, stor stue med brændeovn, vindueskarnap og udgang til den sydvendte del af haven, to gode værelser, badeværelse med kar
og dobbeltvask, velindrettet køkken, stort bryggers, viktualierum og en charmerende entré med trappe til førstesalen, hvor I finder et stort, lækkert værelse med udgang til en dejlig, sydvendt altan, rummelig repos med indbygget skab, et godt værelse med fransk altan
og husets andet badeværelse, dette med brus. Flere af faciliteterne er af ældre dato og hermed er mulighederne fantastiske for jer, der har specifikke ønsker for hvordan I vil indrette jeres kommende bolig. Haven er spækket med gamle, gavmilde frugttræer i forhaven, og i mellem bygningerne er der bag hovedhuset opstået et gårdhavemiljø, der især i sommerhalvåret samler bygningerne i et særligt stemningsfuldt udemiljø. Grunden er desuden 1404 kvm og der er i lokalplanen tilladelse til at bygge dobbelthuse.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her