Med adresse på Sivet 5 lige ud til Præstø Fjord får I ren idyl for alle pengene med dette stråtækte bindingsværkshus på 171 kvadratmeter, der ligger smukt ved vand og natur. I bosætter jer i landlige omgivelser i første parket til åbne marker, så langt øjet rækker og med kig til fjorden. Der er ligeledes få hundrede meter til skovens grønne træer, mens bilen hurtigt fører jer til størstedelen af hverdagens fornødenheder, som tæller skole, daginstitution, sportsfaciliteter, indkøb og motorvej - alt sammen inden for godt ti minutters kørsel. Ejendommen fra 1880 kan bryste sig af nyt stråtag og dør. Det klassiske hus præsenterer sig velholdt og indbydende, og inden døre kan I se frem til en hyggelig bolig, som breder sig over to etager foruden et anvendeligt anneks med to disponible rum. Hovedhusets stueplan indeholder et soveværelse, et disponibelt rum med brus, et pænt badeværelse, et gangareal med brændeovn og et tilstødende, disponibelt rum, en stue samt et åbent opholdsmiljø, hvor køkken-alrummet og endnu en stue ligger ud i ét. Her er der endnu en stemningsskabende brændeovn samt et flot og veludstyret køkken. På førstesalen venter yderligere to stuer, og den bagerste har direkte udgang til den pragtfulde tagterrasse, hvor det skønne fjord udsigt for alvor kommer til sin ret. Udendørs får I fornøjelsen af en grund på 2.871 kvadratmeter, som er velanlagt med græsplæne samt et delvist overdækket fliseterrassemiljø, hvor I kan placere havemøbler og grill. Skal dette være jeres nye hjem? Så ring til os allerede i dag for at høre nærmere og bestille en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.