På Violstræde 2 kan I nu overtage disse to fine boliger. Begge lejemålene har en god planløsning, og så er de placeret i de skønneste omgivelser nær Faxe Kalkbrud. begge lejere medfølger. Derudover får I også smukke omgivelser i haven, der rummer flere hyggekroge og en charmerende dam. Velkommen til.
Beliggenheden er særdeles naturskøn takket være den tætte placering på Faxe Kalkbrud, hvor I kan gå på opdagelse og finde spændende fossiler, der er 63 millioner år gamle. Inde i Faxe er alle hverdagens faciliteter såsom skole, dagtilbud og indkøbsmuligheder, som kun tager få minutters bilkørsel at nå.
Udefra præsenterer villaen sig med solgul facade og mørkt tag. Lejemålene har hver deres indgang, hvilket skaber en følelse af to separate boliger, selvom de deler samme tag.
Den første lejlighed rummer et værelse, et badeværelse, et bryggers, et køkken-alrum og en stue. Bryggerset fungerer også som hjemmets entré, og her er der plads til overtøjet og vaskefaciliteterne. I køkkenet får I masser af plads bag de lyse fronter samt en hyggelig spiseplads. Stuen og værelset får sollyset ind fra vest, og på badeværelset er der badekar.
Den anden lejlighed byder på et værelse, et badeværelse, et køkken-alrum og en nydelig udestue. På badeværelset er der mulighed for tilslutning af vaskefaciliteter, og køkkenet rummet dejligt med opbevaringsplads takket være den praktiske vinkelform. Udestuen får et dejligt lysindfald gennem vinduespartierne mod vest, der strækker sig fra gulv til loft i det kipførte rum.
Grunden på 1.273 kvadratmeter bliver et særdeles stort aktiv i de varme måneder, og her får I fine betingelser for at nyde solen på en af de flere fliseterrasser. I kan også glæde jer til en afslappet stund foran havedammen.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.