I den lille landsby Alslev 2 km syd for Karise ligger denne charmerende og sjælfulde murermestervilla, der siden 1912 har prydet bybilledet. Ude som inde er velholdt, og med hensyn til omgivelserne, så er beliggenheden både i forhold til udsigten over markerne, det rige liv i lokalområdet og den overkommelige afstand til større byer i top.
På jeres kommende bopæl vil I opleve et rigt og hjælpsomt naboskab, ligesom de smukke solopgange og solnedgange vil blive et fast holdepunkt i hverdagen. Få hundrede meter fra ejendommen begynder en fredsskov. Karise ligger godt to kilometer herfra, og der finder I alt, hvad I kunne tænkes at få brug for. Det drejer sig om skole og pasningstilbud, indkøb og idrætsfaciliteter foruden offentlig transport og meget mere. På egnen er der desuden et stærkt kulturliv.
Udefra fremstår villaen med en facade i røde sten, hvidmalet træværk og en flot sokkel. Således slås tonen an, og inden døre fortsættes den klassiske og charmerende stemning på tværs af de 135 kvadratmeter. I stueplan ses to stuer, hvoraf den ene er placeret i åben forbindelse med køkkenet. Her understreger brændeovnen den hyggelige stemning, mens begge stuer tilgodeses af behagelige lysindfald. Det resterende af kvadratmeterne er allokeret til henholdsvis tre værelser og et badeværelse.
Grænsen mellem inde og ude smidiggøres af den fine udestue. Den blev ombygget i 2021. Haven er anlagt i en fornem stil med masser af smukke blomster og et hav af kroge, hvor I kan sætte jer og nyde de mange farver. Udsigten til de åbne vidder er også en fornøjelse.
Kontakt os for en fremvisning allerede i dag.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse