På Byvej 20 midt i Algestrup møder I denne nydelige og velholdte murstensvilla, der præsenterer sig med en dejlig beliggenhed samt en veldisponeret planløsning i form af et stort, lyst opholdsrum og tre regulære værelser. Dertil kommer nogle meget anvendelige disponible kvadratmeter. Velkommen!
I bosætter jer yderst fordelagtigt i byen, og fra matriklen kan I se frem til korte afstande til de væsentligste af hverdagens gøremål. Inden for en radius af knap én kilometer kan I tilgå skole, pasningstilbud til de mindste samt dagligvarebutikker, og derudover byder lokalområdet på udmærkede idrætsfaciliteter. For pendleren er det endvidere værd at bemærke, at både offentlig transport og motorvejsnettet er lettilgængelig.
Ejendommen er oprindeligt opført i 1959, og i kraft af flere istandsættelser i løbet af de senere år fremstår huset i god stand. Dette indkluderer blandt andet nyt tag og nye vinduer i 2015, og samme år blev førstesalen totalrenoveret med tilføjelsen af markante kviste og nye gulve. I 2017 opførtes den solrige terrasse umiddelbart foran stuen.
Beboelsesarealet opmåles til 124 kvadratmeter, hvor stueplanet centrerer sig om det åbne opholdsrum, der består af både køkken og stue i ét. Køkkenet toner frem med enkle, hvide fronter, og i stuen modtages et rigt og behageligt lysindfald. Det er ligeledes her, at pilleovnen, der opvarmer hjemmet, er installeret. Etagen afrundes af et praktisk bryggers og et badeværelse, mens I på førstesalen råder over tre regulære værelser. I ejendommens udhus ses endnu et badeværelse samt tre disponible rum, hvoraf det ene er udstyret med en brændeovn.
Umiddelbart foran stuen bidrager den nye træterrasse til at udvide det oplevede boligareal, og bagest i haven er der etableret et værksted og diverse skure til opbevaring. Grunden prydes hovedsageligt af en hækomkranset græsplæne.
Kontakt os for en fremvisning eller mere information.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.