I et af Næstveds attraktive kvarterer finder I denne fine villa placeret for enden af et lukket vænge med kort afstand til naturskønne omgivelser og tilstødende grønne arealer. Huset har potentiale til at danne perfekte rammer om familielivet, da I får en veludnyttet planløsning, en hyggelig atmosfære og en nydelig, uforstyrret have.
Boligen er fra 1977 og fremtræder velholdt med flere originale detaljer og materialer. Indenfor byder hjemmet på 132 m2 fordelt over ét plan, hvor I finder fællesrummene i den ene ende af huset og en soveafdeling med tre værelser i den modsatte ende.
Villaens U-formede køkken gemmer på masser af skabsplads og de nødvendige hvidevarer, mens en halv køkken-ø grænser op til en spiseplads til hverdagens måltider. Skal I samles til større sammenkomster har I rum i stuen til et længere spisebord, ligesom I kan skrue op for hyggen med den stemningsskabende brændeovn, når der skal slappes af i sofaen. Derudover får I et behageligt lysindfald fra den store skydedør ud til terrassen.
Yderligere har I glæde af et bryggers, et gæstetoilet og et badeværelse med et bruseafsnit. Slutteligt får I tre indretningsvenlige værelser, hvoraf to er med indbygget skab.
Udenfor kan I se frem til en sydvestvendt have med en overdækket fliseterrasse, hvor I kan nyde solens stråler, og et større græsareal der rammes pænt ind af hegn og en mindre, forhøjet bøgeskov i enden. Afslutningsvist kan bilen parkeres i carporten og haveredskaberne placeres i et skur i haven.
I bosætter jer i et børnevenligt kvarter med adgang til et stort græsareal med fodboldmål og store skyggegivende træer, mens den naturrige Fruens Plantage ligger knap 600 meter derfra. Indkøb, daginstitution og busstoppested har I inden for blot én kilometers afstand, og en hurtig cykeltur bringer jer til Kobberbakkeskolens forskellige afdelinger og togstationen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.