Overfor gadekæret i Sandvig ligger denne charmerende, stråtækte villa på 104 m2, der kan bruges som flexbolig.
Villaens interiør er fyldt med originale detaljer og er indrettet med to værelser, et badeværelse, et møblerbar repos, en stue, et køkken og et bryggers. Sprossede vinduer, synlige loftsbjælker og pæne lofter sætter tonen i den hyggelige stue. Vinduerne vender mod vest, hvilket sikrer et rigt lysindfald om eftermiddagen, så det bliver dejligt at samles i sofagruppen eller ved spisebordet. Der er to værelser i hjemmet, og det ene ligger i stueplan sammen med bryggerset og badeværelset. Det andet værelse finder I på første sal, hvor der er loft til kip, synlige loftsbjælker og god plads til dobbeltsengen.
Den solrige have er både nydelig og overskuelig. Ud for huset er der en sydvendt fliseterrasse, hvor I kan holde selskaber, når vejret tillader det. Videre er der et fint græsareal, og midt på dette er der et pænt udhus.
Sandvig ligger i det skønne, sydsjællandske landskab tæt på vandet og naturen. I byen er der en fiskerihavn, og derudover kommer I let til en badebro, når I vil en tur i vandet. I Mern finder I en købmand, en skole og pasningstilbud til de mindste.
Se mere om Sandvig her: https://www.tv2east.dk/vis-mig-din-landsby/sandvig-1
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse