Drømmer I om en komfortabel tilværelse i en unik liebhaverbolig, der ligger velplaceret nær Karrebækminde Fjords blå bølger? Så vend blikket mod Bryggerlodden 29, hvor 217 kvadratmeter med en gennemtænkt planløsning og en fortryllende udsigt over vandet blot venter på at realisere jeres boligdrøm.
Huset er en perfekt blanding af moderne luksus og imponerende æstetik, der præsenterer sig allerede ved det elegante arkitektoniske ydre. De mange velplacerede, store glaspartier lyset flugte ubesværet gennem hele hjemmet, hvilket skaber behagelige og smukke rum. Intet er overladt til tilfældighederne, og derfor har man placeret køkken-alrummet og stuen på første sal med kiploft og fritlagte bjælker. Denne genistreg tillader jer at få mest ud af det skønne vue, så I kan tilberede skaldyrsretter og søndagsbrunch ved køkkenøen med fjorden som kulisse. Måltiderne serveres under åben himmel på en af de to vidunderlige tagterrasser, som etagen giver adgang til. Prikken over iet er den charmerende glasrepos, hvor det er oplagt at nyde tilværelsen med Hemingways værker i Svanen eller Ægget. Etagen afsluttes med et toilet.
Stueplan er indrettet med tre værelser og et badeværelse med hjørnekar og bidét samt et bryggers og et disponibelt rum.
Sommeren tilbringes i haven, hvor I kan slappe af i skyggen på den overdækkede terrasse i nære venners selskab med glassene fyldt af kølig hvidvin. Børnene leger på den veltrimmede græsplæne, mens en kølig brise fra havet sætter gang i snakken om en tur i motorbåden.
I bor nemlig ikke langt fra bådpladsen, og så kan I spadsere til en af egnens fristende restauranter og indtaget kulinarisk eventyr efterfulgt af en tur gennem det hyggelige fiskerleje. Når hverdagen banker på, sætter I pris på nærheden til skole, daginstitution og indkøb, der betyder, at I kan lade bilen holde i garagen og i stedet hoppe på cyklen.
Skal I overtage nøglerne? Tag første skridt - book en fremvisning!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.