Søger du en pæn murermestervilla med en god og central beliggenhed? Så er Fredensgade 4 måske din kommende bolig.
Her får du en dejlig villa midt i Nykøbing med gåafstand til de fleste af hverdagens faciliteter som skole, daginstitutioner, indkøb, stationen og ikke mindst byens hyggelige centrum og gågade. Endvidere kan såvel skoven som Guldborgsund nås på ca. 5 min.
Indretningen består af entre med trappe til 1.salen og nedgang til kælderen. Fint gæstetoilet med nyere klinkegulv, toilet og håndvask. 2 hyggelige stuer en suite med brændeovn og opdelt i opholds- og spisestue. Fra spisestuen er der åbnet op til pænt lyst køkken med alle hvidevarer og herfra udgang til haven.
1.salen er indrettet med repos, flot flisebadeværelse med bla. muret bruseniche og gulvvarme. Godt soveværelse samt ydeligere 2 fine børneværelser.
Kælderen fremstår som oprindeligt opført med 2 gode disponible rum og vaskerum med med installation til vaskemaskine og tørretumbler samt opgang til haven.
Ejendommen fremtræder generelt i pæn stand og der er løbende foretaget en del ombygning og renovering. Herunder er både køkken og bad udskiftet, der er lavet gipslofter med indbygningsspots flere steder, facader er omfuget, kældervinduer er udskiftet og der er indlagt fibernet mm.
Grunden er anlagt med forhave, fælles ud- og indkørsel samt dejlig lukket have bagtil med terrasse og stort udhus.
Alt i alt en nydelig villa perfekt til eksempelvis den lille børnefamilie.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.