Er du til landlig idyl - har lyst til at bo tæt på stranden i Ulslev og kig over åbne marker, så er dette landsted på en 16.718 kvm. stor grund måske lige noget for dig. Ejendommens beboelse, som er i 2 plan med pudsede facader og tegltag, er totalrenoveret i 2006 og 5 år frem med blandt andet jordvarmeanlæg. Rigtige gode udbygninger i mursten med eternit- og ståltag. Boligarealet andrager 228 kvm. + 31 kvm. havestue + 710 kvm. gode stald- og ladebygninger + 30 kvm. udhus. Boligen indeholder: Stor entre med klinker, garderobeplads og støbt trappe med klinker til 1. sal, godt børneværelser med klinker, pænt badeværelse med bruseniche, børneværelse med klinker, dejlig lys opholdsstue med klinkegulv, brændeovn og flere udgange til terrasser samt franske døre mod køkken/alrum med stor spiseplads og trægulv, dejligt hvidt elementkøkken fra Vordingborg med stor kogeø og alt i hårde hvidevarer. Fra køkken er der udgang til 31 havestue med klinker. På 1. sal findes: Stor repos med plankegulv, 2 store børneværelser med plankegulve og meget stort soveværelse med plankegulv, Gulvvarme i næsten hele stueetagen og radiatorer på 1. sal, hvor det samlede varmeforbrug kan holdes på under kr. 12.000 om året. Super gode udbygninger med mange anvendelsesmuligheder. Du kommer til ejendommen af egen markvej, småstensbelagt gårdsplads og dejligt haveanlæg med kig over de åbne vider. Her er plads til den store pladskrævende familie.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her