Her er ejendommen for jer, der drømmer om at bo på landet med højt til himmelen og god plads at boltre sig på, og hvis I overvejende leder efter en fritidsbolig kan ejendommen formentlig efter en konkret ansøgning benyttes som flexbolig.
En flot anlagt have med espalier, drivhus og terrasse er knyttet til huset, der oprindeligt er bygget i 1877, men fremstår velholdt og med sin særlige ånd intakt. Det har været en prioritet at udforme vedligeholdelsen af huset, så der fortsat er mindst muligt at gøre ved vægge og ydervægge, og I kan f.eks. bruge flere af jeres kræfter i den dejlige have, som er anlagt med bede og gamle træer. I får også en stor garage, der kan bruges som værksted, samt et stort skur eller redskabsrum, som ikke er lukket helt af, og et træpillefyr fra 2006 står for opvarmningen af ejendommen.
Boligen er på 156 m2 og med sin seneste ombygning i 1997 indrettet med respekt for bygningens historie, og således er stuerne anlagt med loft til kip, ligesom de synlige spær går igen i mange rum. Køkkenet har en landlig charme med sprossede vinduer, trægulv og hvide fliser på væggen, men det har også et præg af noget moderne med hårde hvidevarer i stål og grønne elementer. Husets badeværelse er hyggeligt indrettet med hvide elementer, en bruseniche og et sort flisegulv, der skaber lidt kontrast til de hvide fliser på væggen, og det ligger ud til gangen, hvor der på den anden side er indgang til to værelser. I alt har huset tre værelser og et kontor - et rum med en særlig udformning og udsigt til haven, som ligger i forlængelse af tv-stuen, der er åben og lys med store vinduer og udgang til terrassen. De to stuer er nogle helt særlige rum, hvor lyset falder smukt ind fra haven, og de bliver naturligt familiens samlingspunkt. Derudover består huset af en entre og et bryggers, der har udgang til haven.
Ejendommen ligger i Bregninge, der er fem minutters kørsel fra en lidt større by, Kettinge, hvor I kan foretage dagligdagens indkøb, mens skole og daginstitutioner ligger lidt længere væk i enten Sakskøbing eller Nysted.
Vi ser frem til at give jer en omvisning af en dejlig bolig med skøn, landlig beliggenhed.
Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.
#lollandfalsterlovestorm
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.