Så har vi fornøjelsen af at udbyde denne skønne 1-plans villa i den østlige del af Maribo til salg. Huset ligger for enden af en stille vej, med direkte adgang til stisystemer til Blæsenborgskolen/børnehave, Maribohallerne og centrum. Den smukke natur ved golfbanerne nås på få minutters gang.
Huset ligger på en nem grund med flisebelagt indkørsel med stor carport og en lukket ugeneret have, primært anlagt med græs samt en skøn sydvendt træterrasse.
Huset opvarmes med fjernvarme og sælgers forbrug er under kr. 7.000 årligt. Huset er løbende renoveret og fremstår lyst, moderne og absolut indflytningsklart. Det er indrettet med entré med god opbevaringsplads, flisebadeværelse med bruseniche samt 2 ret store værelser med skabsplads i begge. Husets leveområde er et lækkert, lyst køkken-alrum med bardisk samt hvidevarer i god kvalitet. Endvidere lys, rummelig stue med glasparti mod haven og direkte udgang til den solrige terrasse.
I forlængelse af køkkenet ses et bryggers med installation til vaskemaskine/tørretumbler/vask, samt udgang til et overdækket areal, som kan bruges til vinterhave, hjemmefitness, hobbyrum el.lign. Her findes også både udgang til carporten, samt til haven i øvrigt.
Fibernet findes i huset.....
Er der behov for flere kvadratmeter, er der her god mulighed for en tilbygning, og vi hjælper gerne med kontakt til rådgiver/håndværker!
VI GLÆDER OS TIL AT VISE DIG/JER DENNE VELHOLDTE OG INDFLYTNINGSKLARE VILLA I MARIBO
Flexboligstatus kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.
#lollandfalsterlovestorm
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.