Der går ikke lang tid, før I føler jer fuldstændig hjemme her i Hillested; den lille, hyggelige landsby, der placerer sig kun fem kilometer udenfor handelsbyen, Maribo. Her bliver I en del af et engageret lokalmiljø med masser af aktiviteter og godt naboskab, og I vil glæde jer over alt fra den fælles beboerplads til gadebelysningen, der spreder god stemning her i den naturskønne landsbykulisse.
Hillested placerer sig i hjertet af Lolland, så de logistiske forhold er gode, og I kan bo her helt uden bil, for busserne tager jer jævnligt til både Nakskov, Maribo, Rødby og Rødbyhavn. Det tager heller ikke mere end fem minutter bag rattet til motorvejen, og lægger I ti minutter oveni det, står I ved Rødby Færgehavn. Så selvom I flytter ud til åbne marker og landlig idyl, skal I ikke gå på kompromis med afstanden til de daglige gøremål. Cykelstien leder jer ind til Maribo, som står til rådighed med både indkøb, skole, gymnasium, station og Maribo Torv, og I har heller ikke mere end et par kilometer til Jernbanestien og cykelturen rundt om Naturpark Maribosøerne.
Det bliver altså nemt at falde til i Hillested - og også hjemme på Kirkevejen 102. Her overtager I en yderst velholdt etplansvilla med byggeåret 1960, og den præsenterer sig på klassisk vis med en rødstensfacade, der har selskab af termoruder og et eternittag. Huset indrammes af en fin forhave, der er anlagt således, at den kræver minimal vedligeholdelse, og bagtil møder I en flot, aflukket baghave, der placerer sig i første parket til marker og skøn natur. Haven er desuden indrettet med god udhusplads, et drivhus, en lukket, dyb garage samt en overdækket gårdhave, hvor sommerdagene hurtigt vil flyve afsted.
155 velholdte kvadratmeter med en god planløsning - det er, hvad der venter jer indendøre, og I kan starte turen i entréen, hvor der er indtænkt garderobeplads til sko og overtøj. Herfra folder boligen sig ud med en separat værelsesafdeling, der råder over et oplagt kontor, to store værelser, hvoraf det ene har udgang til gårdhaven, og dertil kommer et rummeligt badeværelse, der kan prale af både badekar, bruseniche og gulvvarme.
De resterende kvadratmeter er dedikeret til et bryggers og ikke mindst hjemmets naturlige opholdsrum, nemlig det lyse spisekøkken og den store vinkelstue, hvor I får god plads til at nyde hverdagslivet og samle hele familien. Fra køkkenet kan I træde direkte ud til sommer i gårdhaven, mens en dør i stuen åbner op til nogle herlige bonuskvadratmeter i den fine udestue. Her kan I rykke ét skridt tættere på udelivet og tage forskud på forårssæsonen. Både i stuen og i udestuen er der mulighed for brændeovn, og derudover opvarmes ejendommen ved fjernvarme.
Tilbage er der kun at sige: Sæt straks kurs mod hyggelige Hillested og den dejlige tilværelse hjemme på Kirkevej 102.
Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.
#lollandfalsterlovestorm
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.