Lige i udkanten af Domkirkebyen Maribo, der byder på masser af historie, den smukkeste natur omkring Maribosøerne og flere hyggelige handelsgader med et fint udvalg af butikker, spisesteder m.m., byder denne nydelige ejendom sig til i landlige omgivelser på Nyvej 2.
Villaen fra 1950 ligger trygt og roligt på den lille sidevej med den mest fantastiske udsigt mod de marklandskaber, som omgiver jer. Det er ren idyl, samtidig med at I stadig er tæt på hverdagens mange komponenter. Eksempelvis er der kort afstand til dagligdagens indkøbsmuligheder, samt til nærmeste skole, som børnene på sikker vis selv kan pendle til via den direkte cykelsti. Desuden bor I tæt på et udvalg af øvrige attraktive "spots", som kan være med til at lette hverdagen eller bare gøre den lidt sjovere! Både byens stadion og den store golfbane er inden for rækkevidde, og det samme gælder for motorvejstilkørslen og -afkørslen, som let bringer jer fra A til B.
I får en varm velkomst i den flisebelagte indkørsel, der leder frem til en rummelig dobbelt carport med fin plads til to køretøjer. Udefra kan I også se nærmere på den separate udbygning med port, som er helt oplagt at indrette som et fedt værksted, samt det indbyggede udhus med træpillefyr, som på energivenlig vis forsyner huset med centralvarme, mens brændeovnen inde i stuen skaber ekstra hyggevarme.
Den velindrettede villaejendom inviterer jer med indenfor til intet mindre end 200 etagemeter fordelt over stueplan, en skøn 1. sal med udsigt samt en lille kælder på bare 8 kvadratmeter, hvor der er plads til opbevaring. I stueetagen er det de skønne fælles opholdsrum, som løber med opmærksomheden og vækker kreativiteten på indretningsfronten; for wauw, hvor kan man bare skabe en hyggelig afdeling her med god sammenhæng de enkelte rum imellem! Et stort køkken-alrum med udgang til den flisebelagte terrasse samt to stuer en-suite, hvoraf den ene har brændeovn, er som skabt til kvalitetstid og gæstebud!
Via baggangen får I adgang til et godt bryggers og et virkelig flot badeværelse med vask i det store skabsarrangement, toilet og separat brusemiljø. Hovedindgangen viser jer ind til entréen med kvartsvingstrappe til 1. salen, hvor I møder tre gode værelser og et kæmpestort soveværelse, som evt. kan opdeles. Repos, gæstetoilet og et lille walk-in-closet sætter prikken over i'et!
Lyder det fristende, og matcher de mange kvaliteter jeres behov? Jamen, så sæt kurs mod denne bynære perle i udkanten af Maribo – så inviterer vi på en kop kaffe og en fremvisning!
Alt i alt en rummelig ejendom, hvor køber dog skal påregne lidt modernisering/vedligeholdelse hist og og pist. Ejendommen står ubeboet, hvorfor hurtig overtagelse er en mulighed.
Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.
#lollandfalsterlovestorm
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her