Leder I efter en nyt hjem, hvor der er plads til både store armbevægelser, naturskønne omgivelser med fuglefløjt og højt til himlen? - så kan jeres drømme opfyldes her på Skærevej 8.
Ejendommen har gennemgået flere renoveringer og den ene længe er fuldstændig renoveret omkring 2008 med respekt for husets oprindelse der starter i 1850. Derfor fremstår huset i dag med samme historiske charme og stemning, men omfattende renoveret så den i dag kan opfylde behovet for en moderne familie. Ejendommen fremstår bl.a. med et flot og grundigt restaureret bindingsværk og fuldmuret stuehus, hvilket betyder et minimum af vedligehold.
Til ejendommen er stor og naturskøn grund, hvor der er rig mulighed for at gå på opdagelse, spille fodbold og nyde vejret og charmen ved alle fire årstider. Ønsker I heste er der god plads til at indrette bokse i udhuset, og marken er allerede delvist indhegnet.
Ejendommen byder jer velkommen indenfor i en stor entré, der fungerer som bindeled mellem stueetagen og 1. salen. Entreen leder jer til husets køkken, som har udsigt til den hyggelige gårdsplads. Køkkenet indeholder masser af arbejdsplads og en kogeø. I forbindelse med køkkenet er et værelse, som kan fungere som kontor. Fra køkkenet er der adgang til en spisestue og vinkelstue, hvorfra I får udsigt til grønne omgivelser.
På 1. salen er der to rigtig store værelser, som vil være oplagt til teenageafdeling. Fra køkkenet er der et par trin ned til en velindrettet længe med to nyere badeværelser og hele fire store og regulære værelser - hvoraf der i det ene er loft til kip og et stort walk-in. Der er fra fordelingsgangen adgang til et vaskerum, og herfra er der udgang til garagen.
Ønsker I at samle flere generationer under samme tag, kan I indrette bryggerset - hvor der er flot lysindfald - til et funktionelt køkken og dermed en særskilt afdeling.
Denne skønne og historiske perle er beliggende i udkanten af den hyggelige Odense forstad Fangel og kun 5 minutters kørsel til Bellinge, hvor du finder et stort udvalg af alle dagligdagen fornødenheder. Odense City nås indenfor kun ca. 15 minutters kørsel, ligesom motorvejsnettet findes blot ca. 8 minutter herfra.
Ring og bestil en fremvisning allerede i dag på 63160101 og tast 6 for Hjallese.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.