Med en naturskøn beliggenhed nær motorvejen, Odense og trekantsområdet samt kun ca. 10 minutters kørsel fra Morud ligger denne rummelige ejendom, der har et godt jordtilliggende på hele 18.543 kvm og hvor der medfølger gode udhusbygninger med mange anvendelsesmuligheder.
Her vil I opleve en skøn bondehusstemning når I træder inden for i den 175 kvm store bolig, der gemmer på et stort potentiale. Fra garagen kan man gå direkte ind i boligens bryggers, hvor der ligger et viktualierum. Fra bryggerset er der videre indgang til et ældre køkken med indgang til 2 stuer og en udestue, hvor man kan sidde og nyde de landlige og naturskønne omgivelser.
Boligen indeholder også et større soveværelse og en baggang med et badeværelse. Planløsningen kan evt. laves om, så hvis I drømmer om et større køkken eller stue, er det muligt at lave om på indretningen.
I får også her en stor staldbygning med charmerende staldvinduer og et fyrrum m.m. Via en vognport kører man ind i en stor gårdsplads, der er belagt med perlesten, og hvor der er fint med plads til at vende omkring med bilen. I den store landhave er der primært anlagt græsarealer og terrasseområder, hvor I kan sidde og slappe af til lyden af fuglenes glade fløjten.
I haven findes der også frugttræer og et drivhus, så de grønne fingre kan få frit spil her.
Der er tale om en rummelig bolig, der gemmer på et godt potentiale. Dog må man forvente at skulle foretage større forbedringer på b.la. facade samt udbygninger. Kan I se jer selv bo her, hvor der er højt til himlen og masser af frisk luft og muligheder, så tag kontakt til os for yderligere information
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.