Her er villaen, der kan passe både til jer, der er seniorer, jer der er førstegangskøbere og jer, der er en mindre børnefamilie, der gerne vil bo i et velanlagt villakvarter med et skønt naturområde nærmest i baghaven. Villaen er velholdt og den er løbende istandsat og renoveret og har kun haft 1 ejer. Den ligger i et stille område i udkanten af Harndrup med gå- og cykleafstand til både skole, pasningstilbud, off. transport, indkøbsmuligheder, lægehuset mv. Skal I pendle efter jobbet er I hurtigt på motorvejen, som fører jer både mod Odense og Trekantsområdet indenfor 20 min. Planløsningen er god og de mange vinduer lader lyset strømme ind i rummene. Her er to indgange til villaen. Dels via det praktiske bryggers og dels via den pæne entré, der gemmer på 3 store værelser alle med skabe. Det ene værelse kan deles til 2 mindre værelser. Endvidere er der et fint badeværelse med bruseniche, der er holdt i lyse neutrale farver. Fra fordelergangen er der indgang til stuen og køkkenet. Køkkenet har en fin størrelse, så der er plads en lille spiseplads. Den store opholdsstue har et stort vinduesparti ud mod den flotte have. I stuen er der god plads til både spiseafdeling og sofakrog. Udenfor venter en skøn og farverig have med enkelte bede og en stor græsplæne med plads til leg.
Ved ejendommen er der etableret 2 skønne og solrige terrasseområde, hvor I kan sidde i læ bag de høje buske. Derudover er det en have, der gemmer på gode muligheder for at etablere en køkkenhave, hvis det er en del af jeres krav til haven, hvis ikke, kan der nemt sås græs. Til villaen hører en stor muret garage med et godt udhus.
Et rigtig godt match til jer, der gerne vil bo i en hyggelig landsby med dagligdagens fornødenheder samt have kort til motorvejsnettet.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.