Her er tale om en ejendom lidt ud over det sædvanlige, så der venter jer mange gode overraskelser med smukke udsigter, et fantastisk haveanlæg og skønne rum.
Denne liebhaverejendom ligger i Holse, hvorfra der er cykel- og vandresti til den nærliggende by Brenderup, der er en by, der har alt, hvad man skal bruge af skoler, børnepasning, sportsfaciliteter og et rigt foreningsliv og handlemuligheder m.m. Derudover er der busstation og tager du bilen er du hurtigt i Middelfart og på motorvejen på vej videre ud i landet. Med en beliggenhed som denne på en ekstra stor grund, der er udstykket, følger der mange muligheder med. Her er masser af luft omkring ejendommen til alle sider, ligesom I kan se frem til at nyde naturen og dyrelivet på tæt hold.
Ejendommen har et herskabeligt udtryk ude som inde. Her er en god planløsning med albuerum og plads til familieliv. Ejendommen er oplagt til 2 eller 3 generationer. Her er to indgangspartier, dels via en pæn entré med vindfang og gæstetoilet og dels via et stort praktisk bryggers med fyrrum og badeværelse med badekar. Fra bryggerset er der direkte udgang til den store garage med port og dør samt indgang til et værelse og nedgang til en lille kælder med et disponibelt rum. Via et par trin træder man ind i et lyst køkken i åben forbindelse med alrum/spisestuen, så her er god plads til at samles omkring både madlavning og måltider. Ved siden af køkkenet ligger de to store stuer, den ene med karnap som giver et skønt lysindfald. Den lyse og imødekommende førstesal gemmer på både kontor, et stort soveværelse og en hyggelig opholdsstue som også kan ændres til 2 værelser.
I skal glæde jer til det flot anlagte haveanlæg, der har flere smukke blomster, buske, en stor køkkenhave/urtehave, træer og skønne terrasseområder og ikke mindst en sø med andefugle. Det er umuligt med ord at gengive den skønne atmosfære, der hersker her, det skal opleves. Højen i haven gemmer på et godt værksted hvor der er brændeovn. Rummet kan fortsat bruges til værksted, men er bestemt også oplagt til andet hobby formål evt. en vinkælder. Der er med andre ord tale om en helt særlig ejendom, der skal ses og mærkes, og som gemmer på et stort potentiale og et væld af anvendelsesmuligheder.
Til ejendommen medfølger der tillige en stor lejlighed og en dobbelt garage. Kan I se jer selv bo her midt i den smukke natur, så tag endelig kontakt til os for yderligere oplysninger m.m.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.