I det højfynske landskab blot et par kilometer fra Vissenbjerg; midt imellem Odense og Middelfart finder man denne liebhaverejendom. Ejendommen er bygget ind i et plateau (kamebakke fra den seneste istid; Weichsel-istiden) og ligger derfor højt og ugeneret i det naturskønne og kuperede morænelandskab.
Men tro ikke at den unikke placering gør det besværligt at komme til og fra ejendommen. Indenfor blot 5-10 minutter kan du nå til toget i Aarup eller Bred, regionalbusserne ved Hovedvejen og i Vissenbjerg eller den fynske motorvej. Alt dette uden at du på nogen måde er generet af trafikstøj. Odense og Middelfart kan nås i bil indenfor 20 minutter.
Ejendommen rummer et utal af muligheder og kunne især henvende sig til jer som har en iværksætter i maven, allerede er selvstændige eller ved at blive det; jer som ønsker at hellige en del af huset til Bed & Breakfast eller en separat afdeling til husets ældste teenager, inden de flytter helt hjemmefra.
Husets er særligt tilpasset det kuperede terræn og har 2 plan. Overetagen er bygget løbende i årene omkring 2000-skiftet og når man træder ind, fornemmer man med det samme den gode stand og indbydende atmosfære. Boligen har et utal af lækre detaljer og finesser, som skal opleves. Flotte vinkler og store vinduespartier trækker naturen indenfor og giver samtidig et fantastisk lysindfald.
Overetagen er indrettet med: Entré, bryggers, badeværelse og en unik og indbydende opholdsstue. Centralt finder man husets samlingspunkt; køkkenalrummet. Herfra er der direkte udgang til den store syd- og vestvendte ophævede terrasse, hvorfra du kan gå hele vejen rundt om huset. I den anden ende af huset er der et åbent kontor- eller hobbyområde, 2 værelser med direkte adgang til terrassen samt "forældresoveværelse" med direkte adgang til et lækkert badeværelse indeholdende både bruseniche og jacuzzi. I dette plan er der gulvvarme alle steder, på nær værelserne.
Den højloftet underetage er delt ind i flere afdelinger: Værksteds- og garageplads, badeværelse, køkken og gode disponible rum som er velegnet til kontor eller værelser.
De udvendige omgivelser fortjener et kapitel for sig selv. For allerede når man ankommer til ejendommen og kører op ad indkørslen, fornemmer man den unikke placering i landskabet. Grunden er opdelt og inddelt i forskellige niveauer, hyggelige kroge og flere gode terrasseområder og en dejlig pavillon. Her er rigeligt med plads til gæsteparkering og samtidig 2 carporte med tilhørende rum til opbevaring af haveredskaber eller lign.
I december 2020 er der installeret helt nyt luft til vand varmeanlæg.
I Vissenbjerg er der skole- og pasningsmuligheder samt flere for forskellige fritidsaktiviteter for børn og voksne. Både Vissenbjerg og Aarup har et godt og nært handels- og kulturliv.
Kontakt os hos Nybolig Palle Jensen på tlf. 66131323 og hør nærmere!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.