Drømmer I om at finde jeres kommende bolig med en god beliggenhed i anden række til Lillebælt til den ene side og med alle byens faciliteter til den anden side, så kan denne smukt istandsatte villa måske være jeres kommende hjem.
Med en fantastisk beliggenhed i det stille og rolige område ved Rudbæksbanke i Strib, ligger denne markante villa side om side med de øvrige Outzen-villaer.
Her kan I nyde en smuk havudsigt fra både stuen og førstesal, og der er kun 20 meter hen til en trappe, der fører direkte ned på stranden. Her venter en elegant villa, der fremstår med røde mursten og et flot sort engoberet tegltag i forskudt pyramideform, der giver en spændende og smuk arkitektur ude som inde.
Der er foretaget en gennemgående renovering i 2017, der udover udskiftning af taget også indebar isætning af nye vinduer, efterisolering af hele boligen samt øvrige opdateringer i boligen.
De anvendte materialer er nøje udvalgte og i høj kvalitet, herunder Ballingslöv-inventar i køkkenet samt på badeværelset. Boligens leverum består af det hyggelige køkken-alrum med brændeovn, den charmerende udestue og opholdsstuen med de flotte vinduespartier mod vest.
Her er god plads til hverdagslivet og når der inviteres gæster. Etagen rummer videre en entré, 3 værelser og et badeværelse.
På førstesalen venter en smuk havudsigt, et stort repos, to store og atmosfærefyldte værelser samt et påklædningsrum. Foruden de to velindrettede plan får I ydermere en god og brugbar kælder, der er indrettet med et bryggers, et viktualierum, et badeværelse og et godt værksted.
Uderummet er velanlagt og her får I en have, der både rummer flere hyggekroge, og terrassearealer, så I altid kan finde en plet i solen eller skyggen.
Her er etableret et lille bassin, og haven blomstrer og har farve hen over årstiderne.
Denne villa ligger i gåafstand fra både havet, sø, skovområder og byen, så en meget bedre beliggenhed er svær at finde. Med andre ord er her tale om en perle af en bolig til den kræsne køber, der ønsker sig kvalitet, havudsigt og gåafstand til hverdagens fornødenheder.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.