Går I og overvejer at købe en prisbillig bolig, hvor I så til gengæld kan få lov at tilsætte jeres personlige stil og præg, så kan denne bolig, der er en del af et tvillingehus, måske være noget for jer. Her kommer I til at bo i udkanten af byen på en vej, der fører ind til Ejbys mange gode faciliteter. Her er både pasningstilbud, skole, idrætsfaciliteter med bl.a. golf og fitness samt handle- og indkøbsmuligheder m.m.
Beliggenheden betyder også, at I hurtigt kan køre til bl.a. Føns Strand. Derudover ligger Ejby godt placeret i forhold til de mange omkringliggende større byer, herunder Odense, Vejle og Kolding m.fl. Huset vi kan udbyde til salg er et hus, der er opført i 1890 i to etager.
Det ligger tilbagetrukket på grunden langt væk fra Algade, så her får I en rigtig god beliggenhed i landlige og rolige omgivelser. Her hersker et godt naboskab, hvor man passer på hinanden og holder øje med hinandens huse ved ferieafholdelse m.m. Som huset står i dag må I påregne en del renoveringsarbejde og istandsættelsesprojekter.
Der er dog foretaget enkelte udskiftninger og forbedringer, herunder er der isat energiruder i vinduerne og gavlen er renoveret i 2006. Indretningen byder på et stueplan, hvor man får adgang via en entré med videre udgang til et
rummeligt disponibelt rum og en fordelergang, der giver adgang til et badeværelse og køkkenet.
Ved siden af køkkenet ligger en fin størrelse stue med udgang til en stor terrasse. Førstesalen består af en repos med indgang til to værelser samt et depotrum. Haven består udover den store terrasse af en græsplæne og på bagsiden et gårdhavemiljø, hvor I kan sidde i private omgivelser.
Så har I lysten til at skabe jeres egen bolig og drømmer I om at bo i landlige omgivelser, men stadig være under 1 km fra indkøb m.m., så lad os vise jer denne bolig, der rummer et fint potentiale.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her