Klassisk stuehus på 138 m2 bolig fra år 1877 og eget selvstændigt gæstehus i haven! Her er materialerne de velkendte gode og solide danske materialer, som flittigt blev benyttet i disse årtier. Huset er beliggende få km. fra Faaborg by, indkøb og god skole, hvorfor man får et gedigent stuehus, hvor natur og ejendom supplerer hinanden på bedst tænkelig måde!
Er i til gåture i den uspolerede sydfynske natur eller en fisketur ved den nærliggende kyst? Har i grønne fingre eller kreative gener? Måske har i båd eller sejler i kajak? I så fald, så byder Bjerne Langgyde 4 på de helt rigtige rammer for Jeres kommende hjem.
Haven på 3831 m2 er ubeskrivelig smuk med mange gamle blomstrende træer, buske og blomster. Man bliver via små, snoede stisystemer ført igennem hele denne skønne, ugenerte oase. Undervejs findes adskillige solrige terrasser, skyggefulde læ kroge, bålplads, stor tålhal, gæstehus, øl bænk og meget andet. I dette naturparadis føler man hurtigt den ægte og ubeskrivelige stemning, som umuligt kan forklares i en kortfattet tekst, men skal opleves på egen krop og sjæl. Her kan man udfolde sig kreativt, koble af fra den travle hverdag, hygge med venner og familie, lege med børnene eller blot nyde naturen, vandet og hinanden.
Ejendommen indeholder: Baggang entre fra siden af huset. Rummelig stue med kig til naturen, klinkegulv, synlige bjælker og brændeovn. Fra stuen er der direkte adgang til hyggeligt køkken-alrum med spisestue med udgang til den yndigste udestue med flot udsyn til parken af en have og ligeledes med det charmerende landkøkken, som passer perfekt ind i husets stil. Her findes ligeledes et nyere badeværelse med lyse klinker med varme og bruseniche. 1.salen har et stort værelse med udgang til altan med dejligt kig til naturen og et toilet med vask.
I den anden ende af huset, findes gode udhusbygninger og fyrrum. Perfekt til værksted, gildesal eller noget helt tredje.
I haven findes selvstændigt gæsteanneks med både stue med brændeovn, køkken, bad og værelse - et rigtigt hyggeligt lille sted, som har samme charme og stemning, som var man på ferie i et sommerhus.
En fantastisk ejendom, beliggende nær Faaborg og Dyreborg og alle deres faciliteter! Ring allerede i dag og book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.