Højtbeliggende familievilla med flot 180 graders udsigt over vandet og byens tage - perfekt til den pladskrævende familie, med sine i alt 327 etagemeter, beliggende i bunden af lukket og attraktivt vænge!
Højt over havets overflade, finder vi denne enestående og unikke villa, med storslået udsigt, som kan nydes gennem husets store glaspartier mod syd, som både trækker dagslyset helt ind i boligens inderste og udvisker grænsen mellem inde og ude. Huset gør måske ikke meget væsen af sig ude fra den stilfærdige villavej på Saugstedlund. Jovist giver det præsentable ankomstparti med den store indkørsel, den rummelige villa og den dobbelte carport blikfang. Men, det er først, når man træder om i den frodige bolig og den flotte have, at ejendommen benbarer sin unikke beliggenhed og spændende planløsning - det skal opleves for rette bedømmelse.
Huset er som nævnt beliggende i roligt og trygt villakvarter i den vestlige del af Faaborg, hvor man i kort og sikker gåafstand finder bl.a. skole, børnehave og boldbaner. Endvidere kort afstand til Faaborg centrum, Øhavet, indkøbsmuligheder, havn, offentlig transport, legeplads til børnene og meget mere!
Boligens mange kvadratmeter er fordelt med bryggers, hvortil man kommer tørskoet ind fra den dobbelte carport. Her er god plads og skabsarrangement. Rummelig stue med dejlig udsigt og stort vinduesparti mod syd og med trappeforløb mellem etagerne. Fra stuen findes nem adgang til lyst og pænt køkken med tidløst klinkegulv med varme og mulighed for, at åbne endnu mere op til stuen, da væggen ikke er bærende. Fra køkkenet er åben forbindelse til hyggelig spisestue, ligeledes med flot udsigt og lysindfald. I stuetagen findes ligeledes entre, badeværelse med kar, fordelingsgang med indbygget skab og tre gode værelser, alle med indbygget skab.
1.salen indeholder stor stue med synlige bjælker og pejs. Udsigten bliver ikke just dårligere her fra 1.salen, hvor man nærmest får et sus i maven, når man træder ud på svalegangen. Endvidere findes soveværelse med skabsvæg, badeværelse med skabsarrangement, bruseniche, badekar og sauna.
Underetagen som er høj, tør og med egen indgang, indeholder bryggers/grovkøkken, stor gildesal/slyngelstue, viktualierum, endnu et badeværelse med bruseniche og et par gode rum i boligstandard, som har været anvendt som værelse (ikke godkendt til bolig).
Tilhørende ejendommen findes dobbelt carport, flot anlagt have med værksted og redskabsrum, samt flere gode solrige terrasser.
Søger I en rummelig ejendom, med plads til hele familien og med en enestående beliggenhed? Så kontakt os allerede i dag på tlf. 6261 1616.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.