Super godt og rummeligt familiehus med rigtig mange muligheder. Huset ligger dejligt centralt - tæt på alt det man skal bruge i hverdagen. Gode indkøbsmuligheder, skole, fritidsordning, og ikke mindst så er her kort afstand til Svendborgs hyggelige bycentrum.
Huset er beliggende dejligt tilbagetrukket på en flot og velplejet grund på godt 1200 kvm. Oprindelig har ejendommen været etableret med 2 selvstændige lejligheder, men i dag bruges hele huset af ejerne. Huset kan evt. også være attraktiv som udlejningsejendom. Huset er med Mansardtag, hvilket giver nogle super gode rum også på øverste plan, idet man undgår skråvægge og derfor har en rigtig god rumfornemmelse, udover det er her højt til loftet på alle plan. Bemærk at der fra 1. salen er opgang til en ekstra etage på 30 kvm., der er godkendt til beboelse, men som p.t. ikke anvendes af sælger. Dette areal er med i det samlede boligareal på 186 kvm.
Villaen indeholder i nederste plan:
Trapperum med opgang til øverste plan og nedgang til kælderen, entre, dejligt stort badeværelse med bruseniche - gulvvarme - toilet, stort spisekøkken med masser af skabe og god spisekrog, stor lys opholdsstue med trægulv.
På vej op ad trappen findes et ekstra toilet, og på 1. salen findes:
Entre, ældre disponibelt rum (ældre køkken), stort dejligt soveværelse med skabe, 2 meget store og sammenhængende værelser med flot fløjdør mellem rummene.
I den fine og lyse og højtloftede kælder findes:
Indgang, 2 gode depotrum, dejligt stort og lyst værksted, stort disponibelt rum, dejligt lyst vaskerum med fjernvarmeinstallation, ekstra badeværelse med bruser.
Ud over selve beboelsen er her en stor dejlig muret garage og et godt udhus til ejendommen.
Ejendommen er velholdt og nem at overtage for en køber. Vi glæder os til at fremvise denne dejlige og rummelig villa. Ring og book en tid, så mødes vi på Fåborgvej 18, Svendborg - glæd dig til det.
Overtagelse aftaler vi nærmere.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.